Findes der virkelig rentefri lån?

Hvis facilitatoren fortsætter, selvom deltagerne ikke synes, de kan mere, så han eller hun måske det bedste resultat, men energien i processen kan dø ud. Man kan argumentere for, at det at give alle instruktionerne fra starten også kan være en fordel nogle gange, da det kan gøre deltagerne trygge, hvis de ved hvad, der skal ske. Man skal også have et overblik over, hvordan man vil instruere, og det kan være udfordrende. Det handler i høj grad om stil og typer… Alt det, der er svært at sætte ord på… Det forsøger jeg så nu. Det er bedst, hvis man som facilitator kan begge dele. Facilitatoren kan være mest ligesom en mor, der siger: siger: “Bare rolig, det er ikke så slemt”, eller som en far, der siger: “Bare rolig, du kan godt”. Men hvis han eller hun gør det, så kan det være dét deltagerne husker bedst bagefter. Forældretype Tryghed skabes også, når deltagerne føler, at de er i gode hænder. Jeg er kommet frem til et parameter, der rummer de to yderligheder at henvende sig til “de overmodige” eller henvende sig til “de utrygge”. Skuespillertype En facilitator kan sammenlignes med en skuespiller, der performer på en scene. Ved at give én instruktion af gangen, kan facilitaoren lokke deltagerne lidt til at deltage og samtidig holde lederrollen hos sig selv. Hvis deltagerne for eksempel skal igennem en kreativ proces, kræver det, at de er trygge. At være både styrende og ikke-styrende, når man for eksempel skal inddele deltagerne i grupper kan være svært. Hvis man ikke får stillet spørgsmål til det, man har brug for at vide, kan man gå fra et formøde uden at vide helt, hvad deltagerne egentlig skal. Nu sidder jeg med de endelige faktorer og parametre, som kan fortælle noget om facilitatortype- og stil. Og så er det lettere at få dem med hele vejen, og lige pludselig står de måske og synger. En facilitator skal dog ikke være for lukket i sit kropssprog. Dette skyldes, at folk der deltager i en workshop eller et møde, der bliver faciliteret af en facilitator, ofte forventer noget andet end det, de kender i forvejen. Facilitatorens tøjstil Der er forskel på, hvad en facilitator tager på af tøj, når han eller hun er i private sammenhænge, og når han eller hun faciliteter. Men en facilitator skal kunne skære igennem og være tydelig, så deltagerne lytter efter, hvis de for eksempel skal stoppe med en øvelse og gå videre til den næste. Når en facilitator bliver meget engageret kan han eller hun komme til at tale meget hurtigt. Og det er ikke lige meget, hvad man tager på, når man faciliterer, får det lader til, at det er vigtigt at matche deltagernes tøjstil nogenlunde, så de kan slappe af. På samme tid skal facilitatoren være en, som deltagerne kan lide, for så accepterer de nemmere opgaverne, som facilitatoren giver dem.

Pluscamp | Fordi alle lærer forskelligt

. Et tilfælde, hvor det kan være en fordel at fylde mindre i rummet, er når deltagerne skal fordybe sig i en opgave. At være alt for vag, at være helt i den ende af parametret, hvor “filen” er, er heller ikke altid en fordel. Og så skal facilitatoren indtage en tydelig lederrolle. En anden måde at inddrage deltagerne på og vise dem, at man er i dialog med dem, er ved at stille dem retoriske spørgsmål. For eksempel understreger nogle facilitatorer pointer ved at bruge kroppen; man holder sig måske på maven, mens man siger “vigtigt” for at signalere, at det handler om noget følelsesmæssigt vigtigt og ikke noget rationelt vigtigt. Det gælder altså om at have et opgavefokus i stedet for et personfokus. I det formelle ligger der noget med at dressere kroppen og kontrollere den, hvilket ofte bliver set som ensbetydende med professionalisme. En anden fordel ved kun at give få instruktioner fra starten kan være, at alle deltager. Derudover skal deltagerne have tillid til, at facilitatoren har styr på processen, og at de ikke mentalt bliver sat til at klare noget, de ikke kan eller har lyst til at klare. Rytme er for eksempel noget, der spiller ind på, hvilken talestil, en facilitator har. Jeg går ud fra at du er interesseret i test af kvaliteten af den linse der sidder på givne digitalkameraer, som f.eks. Det gør faciliteringen mere levende og vedkommende for deltagerne. Jerseystof derimod virker altid uformelt. Om man er enten mor eller far er ikke afhængigt af det køn facilitatoren har, men handler om, han eller hun tackler usikkerhed eller utryghed hos deltagerne.

Er der Nogen? S4E06 - Hjørring Arrest | Spøgelsesjagt i fængslet

. Men hvis facilitatoren er alt for voldsom og hurtigt konfrontere kunden med sin indsigt, så når kunden ikke selv frem til de pointer, som facilitatoren påpeger, og derved får kunden ikke samme ejerskab over det. Jeg fandt ud af, at der også kunne være en anden faktor end graden af formalitet, der spiller ind, mår man faciliterer. Det er bedst at starte med at bruge et lidt mere indadvendt kropssprog, og så først senere hen i faciliteringen begynde at flagre med armene. Det kan gøre at nogle deltagere ser facilitatoren som overtjekket, og så er det en god ide at bruge selvironi, så man bliver mere menneskelig som facilitator. I nogle tilfælde kan det dog være en fordel at være formelt klædt og ikke virke for business-agtig, hvis det netop er det uformelle, der skaber respekt og tillid hos gruppen af deltagere. Jeg arbejder på et projekt, hvor jeg undersøger facilitatortype og -stil. Faciliterer man for folk fra den pædagogiske verden, kan man for eksempel godt bære en blomstret kjole som kvindelig facilitator. Derved signalerer man, at det man siger ikke er helt færdigtænkt, og at deltagerne kan bidrage ind i det. Når man som har grinet sammen med deltagerne, kan man som facilitator godt bruge en lidt grovere form for humor, hvis det altså ligger til én, og man har mærket at den form for humor dur hos deltagerne. Dette tror jeg skyldes, at det forskelligt, hvad der motiverer deltagerne til at fortsætte, når de kommer uden for deres komfortzone. Hvis en facilitator kan få deltagerne til at grine, så slapper de mere af og bliver trygge. At have resultatet i fokus, kan nemlig også det betyde, at det er de rigtige beslutninger, der bliver truffet, at deltagerne bliver udfordret til deres max og at der bliver produceret noget brugbart. Talestil rummer mange forskellige områder. Endelig er det at bruge humor centralt, når man som faciliter vil skabe tryghed hos deltagerne. Derfor er det også en god ide at italesætte, hvis man for eksempel bliver forvirret over sit manuskript. Altså en, der nurser deltagerne mest eller en, der omsorgsfuldt udfordrer dem. Et af de parametre jeg fandt inden for facilitatortype er forældretype-parametret. Facilitatoren skal være en, som deltagerne nærmest føler, at de kender. At fortælle historier fra sit eget liv kan være mere eller mindre naturligt for en facilitator. Men hvis deltagerne virker afventende og lidt passive fra starten, kan det i stedet være en fordel at være lidt mere inddragende, det vil sige tale langsommere og med flere pauser og også give plads til deltagernes input. Faciliteringen bliver noget man laver sammen. Om faciliteringen lykkes bedst muligt handler også om, hvilket fokus facilitatoren har i forhold til faciliteringens indhold. Vil man virkelig skrue ned for det udadvendte kropssprog, skal også hovedet og mimikken kontrolleres.. I stedet kan man for eksempel gå hen og tale med dem i pausen. Problemet kan bare være, at når en facilitator performer for meget, så kan fokus også blive taget væk fra det han eller hun siger. Flere facilitatorer bruger specifikke tryghedsøvelser, når de faciliterer og man kan som facilitator planlægge med, at deltagerne skal nå et bestemt tryghedsniveau på et bestemt niveau i faciliteringen. Det er ikke altid hensigtsmæssigt for deltagernes forståelse af indholdet i det sagte. Et parameter jeg er kommet frem til inden for facilitatorstil er derfor kropssprog, med “indadvendt” og “udadvendt” i hver sin ende. Det er for nogle facilitatorer et no-go at bruge bandeord, de “omskriver” dem hellere, når de skal facilitere, så deltagerne godt ved, hvad de mener, uden at facilitatoren bruger selve det stødende ord. Man skal dog ikke give de utrygge deltagere for meget opmærksomhed under selve faciliteringen, da det kan være ligefrem intimiderende, hvis de måske i virkeligheden helst ikke vil ses.

Hvis man alligevel har en ide om det, så kan det generelt være en fordel at have lidt pænere tøj på, end man tror deltagerne vil have på, for det er i mange tilfælde bedre at se for pæn ud, end at være underdressed. Henvender sig til Det handler ikke kun om, facilitatoren taler, om også om han eller hun henvender sig til, når han eller hun taler. En form for humor, der kan være god at bruge, er selvironi. Her kan det for nogle være godt at sætte sig på hug med hovedet vendt bort, hvis man vil lytte til, hvad deltagerne diskuterer. Begge var professionelle på hver deres måde, men hvor den ene var smittende energifuld, var den anden afslappet og tryghedsskabende. Det handler om facilitatorer agerer, når de faciliterer. Men jeg vil beskæftige mig med, hvordan hvordan en facilitator generelt kan skabe tryghed: Hvis man fjerner fokus fra, hvem deltagerne er sammen med til, hvad de er sammen om, så bliver de mere trygge. Der er altid deltagere, der synes det er sjovere at være sammen med nogle end andre. Det er dog ikke alle facilitatorer, der føler, at de er nødt til at lokke deltagerne. Det kan også give faciliteringen et energiløft, når der bliver performet. Den ene type gik til folk, når hun/han faciliterede, mens den anden skabte en form for “jeg er en af jer”-stemning omkring sig selv. Og man kan også sige at kroppe “taler” til hinanden på en anden måde, end man kan tale med ord. Og nogle gange kan det ligefrem være en fordel at skrue op for det udadvendte kropssprog. Min tese er at alle facilitatorer dækker en vis del af parametret, men at de fleste har et udviklingspotentiale i forhold til påklædning. Jeg kom frem til et parameter inden for tøjstil som har “formelt” i den ene ende af parametret og “uformelt” i den anden. Hvis man har i fokus, kan det betyde, at deltagerne arbejder godt, at de er optagede af det, de laver, og at de har engagement, motivation, energi og er tilfredse med de beslutninger, de tager. Hvis facilitatoren er for direkte, for meget “rystepudser” kan det være en fordel for ham eller hende stille og roligt at lede kunden på vej mod det, de har set, men selv at lade dem formulere det. Det virker for nogle facilitatorer godt at smile meget og at være sjov, men samtidig seriøs, når de faciliterer. Selvom det kan være naturligt for en facilitator at være udadvendt, når han eller hun er i private sammenhænge, så kan det nogle gange betale sig at dæmpe sin udadvendthed, når man faciliterer, især når det gælder kropssproget. Et andet centralt område i forhold talestil er hvor stærke ord eller bandeord en facilitator bruger. Det kan nemlig virke irriterende at skulle se på en facilitator med alt for spraglet tøj. En facilitator kan være som en forælder, der tager deltageren i hånden, når faciliteringen bliver udfordrende. Nogle vil helst nurses mens andre gerne vil udfordres lidt mere. Facilitatorens tilgang til deltagerne Facilitatorens tilgang til deltagerne indebærer hvordan han eller hun deltagerne, hvor mange facilitatoren kommer med før en øvelse, hvilken han eller hun bruger i forhold deltagerne og hvilket facilitatoren har. Selvom facilitatoren selvfølgelig er nødt til at lade deltagerne svare selv nogle gange, er der ikke tid til at høre alle. Tre facilitatorer, tre workshops og en masse interviews. Robotten godkender dit lån med det samme, og det tager kun ganske kort tid at ansøge. Det er nemt og sikkert.. Når facilitatoren dramatiserer det, han eller hun siger, så giver det deltagerne flere billeder på det, der bliver sagt, og så kan de bedre leve sig ind i det. Noget man kan skrue på er antallet af instruktioner man giver før en øvelse. Dette skyldes, at når facilitatoren er bedre klædt end deltagerne, skaber det autoritet. Efterhånden blev de mere kvalificerede, idet de tre facilitatorer kom med kommentarer og inputs. Hvis han eller hun havde givet alle instruktionerne for øvelsen, kan det være at nogle af deltagerne ville være blevet siddende. Der er fordele ved at kunne rumme både rolle som mor og rollen som far, da forskellige grupper af deltagere kan have brug for noget forskelligt i forhold til at skulle blive trygge ved det der sker i faciliteringen. Formel påklædning til at lægge op til mere styring, og jo mere formelt man er klædt, jo mere formelt et sprog bliver det også forventet, at man taler. Instruktioner Det at instruerer øvelser i faciliteringen kan for nogle facilitatorer være meget udfordrende. Når deltagerne mærker at facilitatoren inddrager sig selv, kan det også skabe en form for tryghed hos dem. Hvis en facilitator for eksempel blot siger: “Rejs jer op”, og ikke afslører, hvad de skal bagefter, vil alle deltagere normalt rejse sig op. Findes der virkelig rentefri lån. Stift stof virker også formelt, og i det hele taget giver kanter og konturer på tøjet et formelt udtryk. Især for facilitatorer, der normalt er indadvendte. Problemet er bare, at man aldrig ved præcis, hvordan deltagerne vil være klædt. Det gælder for en facilitator om generelt at have samme sprog som deltagerne, da man så har samme niveau af afslappethed og derfor forstår hinanden. Jeg er kommet frem til tre faktorer og seks parametre inden for facilitatorstil og tre parametre inden for facilitatortype. Hvis man har en tendens til at bevæge hovedet meget, når man taler, og hvis man måske også har meget mimik, kan det være en fordel at holde resten af kroppen og især armene mere i ro, for så bliver der mere fokus på indholdet i faciliteringen. Et eksempel kunne være idegenerering. Men nogle gange kan folk mere, end man regner med, og så er det bedst at fortsætte. Man skal vise, at man er et menneske, der ikke er perfekt og som kan fejle. Det behøver ikke at gøre, at deltagern slet ikke synes, man har styr på det. Den ene var en rigtig “landmandstype” og den anden var en “storbypige”. Dette kan som sagt ske, hvis han eller hun indtager hovedrollen hele tiden, enten ved at performe eller ved at tale for meget. Parametret for talestil kom til at handle om noget helt tredje, nemlig om man er “bestemmende” i sin talestil, ved for eksempel at give ordrer til deltagerne eller om man er mere “inddragende”. Man kan altså være mest på processens side eller mest på resultatets side, men man skal passe på ikke kun at være helt i den ene ende af parametret eller helt i den anden ende. Hvis en facilitator kun fokuserer på resultatet, kan det være på bekostning processen. Hvis man selv udstråler risikovillighed eller signalerer overmodighed, henvender man sig naturligt mest til de overmodige, og så er man nødt til at være bevidst om også at nå dem, der bestemt ikke er overmodige, dem jeg kalder de “utrygge” deltagere. Man kan sige, at der altid er en magtfaktor i, hvordan man klæder sig, og dette kan man bruge aktivt, når man vælger sin påklædning som facilitator. Så er det bedre at stå lidt stille og så gå hen mod deltagerne, hvis man vil bevæge sig. Det har blandt andet noget at gøre med, med hvem facilitatoren har mest øjenkontakt med og opmærksomhed på. Man skal heller ikke gå for meget frem og tilbage foran deltagerne, det er forstyrrende for dem. Hvis man for eksempel har en meget voldsom gestik, er der noget af ens krop, der ikke er under kontrol, og så er man nødt til at opveje dette ved at klæde sig formelt. At skabe tryghed hos deltagerne Jeg kom frem til, at tryghed var centralt i forhold til facilitatores kontakt til deltagerne. Det viser sig, at klæder man sig mere anonymt, for eksempel i mørke farver, tage man fokus væk fra ens påklædning. At inddrage sig selv i faciliteringen Når en facilitator ønsker at skabe god kontakt til deltagerne i et møde, en konference eller en workshop, er det vigtigt, at deltagerne kan mærke mennesket i facilitatoren. Hvis der er mange deltagere, kræver det også, at facilitatorens præsentationer er mere tydelige, da man skal have alles opmærksomhed på samme tid. Derfor kan det en gang imellem være bedre at stille spørgsmål til deltagerne, som man derefter selv svarer på, dog helst efter først at have afkodet deltagernes ansigtsudtryk. For hvis de fra starten afslører alt det, der skal ske i øvelsen, kan det ske, at deltagerne blander sig og kommer med andre foreslag til forløbet. Findes der virkelig rentefri lån. Omkring Vivus. For eksempel er korslagte arme et no-go, da det virker vurderende. Det kan for mange mennesker virke meget skræmmende at skulle tale foran en stor forsamling, så det at en facilitator kan gøre dette, synes mange mennesker er sejt. Mig bekendt er der kun tests af separate løse linser, som jo i de fleste tilfælde er fælles for SLR og DSLR kameraer. For at undgå at indtage for meget plads, kan det for nogle facilitatorer være godt at udvikle en lidt mere statist-agtig rolle i faciliteringen. Deltagerne lærer mest, når de selv deltager i processen, og hvis de ikke får lov til det, kan man nærmest sige at facilitatoren stjæler læring fra deltagerne. Det kan være meget underholdende at se på en facilitator, der spiller skuespil, men det kan også gøre, at deltagerne blive mere til publikum end deltagere

Kommentarer