I denne blog viser vi dig, hvordan du finder den billigste og bedste kassekredit til lige netop dine behov.

Hvad der åbenlyst er en voldsom stramning. Det lyder som en plausibel antagelse. Formidling af undersøgelser. Lad os samtidig antage, at de superrige danskere næppe er blevet superrige, fordi de har købt et hus. Og det gør en verden til forskel. Årsagssammenhæng, Formidling af undersøgelser, Ikke kategoriseret, Meningsmålinger, Repræsentativitet, Spørgeteknik, statistisk sammenhæng, Statistisk usikkerhed. Men vi kan i det mindste være opmærksomme på problemstillingen. Det er derfor velegnet til manipulation og børnelærdom inden for marketing og salg.

BLOG: Schaffen wir das? - TV 2

. Lån penge uden dokumentation. Hvor er det billigst at låne penge. Min mission – at genoprette Maze og Co.’s anseelse – er tilbage på sporet. hvordan du finder supplerende tal hos Danmarks Statistik, du tester for spuriøse sammenhænge, du korrigerer fra løbende til faste priser, eller du beregner statistisk usikkerhed ved meningsmålinger. Det er svært på den baggrund at tale om objektive eller direkte sammenlignelige målinger af, hvad danskerne foretrækker. Dermed fremstår forskellen på ejere og lejere kunstigt stor. Som sagt er fordelingerne fiktive. Der er risiko for, at svarpersonen giver op, hvis der er mange spørgsmål; hvis spørgsmålene virker uvedkommende; hvis man er uenig i præmissen for undersøgelsen. Er der frafald, kan det være med til at skævvride undersøgelsen og gøre den ikke-repræsentativ. Men måske læser de mediernes gengivelse af konklusionerne. Ergo har vores undersøgelse nu vist, at befolkningen peger på de to områder som lige vigtige. I denne blog viser vi dig, hvordan du finder den billigste og bedste kassekredit til lige netop dine behov. Både pension og finansielle aktiver er større. Vi ved ikke, hvordan det havde set ud, hvis Concito havde begrænset sig til tre krydser. Hvor meget ved vi ikke noget om. Det ville – måske – give helt andre resultater. Enhver almindelig boligejer kan godt finde ud af at skelne mellem friværdi og boligens vurdering. Der etableres en underliggende præmis om, at klimaområdet er vigtigt. Røde kort til sorte spillere Data kan analyseres statistisk på mange forskellige måder! Forskere skal med andre ord træffe nogle metodevalg, som er styrende for deres statistiske analyser og i sidste ende for de resultater, de offentliggør. Som læser efterlades man umiddelbart med det indtryk, at boligejerskab er nøglen til formuenhed. De anvender en såkaldt dekomponeringsmodel til at forklare formuegabet mellem ejere og lejere. Ikke fordi de læser analysen fra DST. Det gør YouGov da også i deres ministermålinger. Formuen i fast ejendom er kun den største komponent, hvis man ser bort fra husstandenes gæld. Og det har de haft godt af.

INGER LISES VERDEN

. Så er det boligejernes formuer, som trækkes i vejret. For det andet giver man ikke svarpersonerne det samme antal krydser at sætte. Man forestiller sig køen foran den lokale ejendomsmægler. Ministerparallellen er til at få øje på. Det ville være et lidt ærgerligt resultat for de pågældende. Årsagssammenhæng, Formidling af undersøgelser Ny undersøgelse: Denne sport synes danske unge er MINDST sexet. Frafald kan opstå undervejs i en undersøgelse. Her er den lidt længere – og lidt mere nørdede – version. Men det er forkert – ud fra DSTs egne tal. Og IKKE spørge, hvem der er mest populær. Baggrunden var en netop udkommet analyse fra Danmarks Statistik med titlen: ““. Mens deres respektive partnere svarer, at det er dybt usexet. Målingen står indtil videre alene, og derfor skal man være varsom med konklusionerne, men hvis billedet bekræftes af andre meningsmålinger …“. DST Analyse gør en dyd ud af at slå fast, at de ikke har belæg for at sige noget om årsagssammenhænge. måden, spørgeskemaet er bygget op. showforsker, Karen Sjørup, slet ikke underligt, for bordtennis er en sport, der ikke er “meget show i”. Lejere kan fx være studerende eller yngre mennesker, som endnu ikke har nået at spare op, eller bare mennesker med lav indkomst. Men risikoen er til stede. Analysen er lavet på baggrund af danske husstandes gennemsnitsformuer. Det er ikke nødvendigvis sandt, blot fordi resultatet er ”statistisk signifikant”. Det kræver fagekspertise hos den enkelte journalist. Modellen viser, at variablene indkomst, alder og uddannelsesmæssig baggrund kan forklare cirka halvdelen af formuegabet. Det har Erik Gahner Larsen tidligere overbevisende demonstreret. Faktisk så gør DST selv fint rede for dette længere nede i deres analyse.

På facebook viser vi kun den store fisk | Frejamay November

. Concito lader svarpersonerne sætte fem krydser, mens Berlingske lader sine svarpersoner sætte tre krydser. UNDERSØGELSE: Derfor tager danskerne kviklån. Hvis man trækker gæld i ejendommen fra og dermed ser på friværdi som formuekomponent, så er det slet ikke den største komponent. Det er vanskeligt, men ikke desto mindre en vigtig journalistisk opgave. Og nogle lidt – overraskende – valg. Nogle analyseinstitutter måler konsekvent tilslutningen til bestemte partier for højt eller lavt. Nu kan medier undgå at blive snydt. For hvis man vil undersøge, hvilke ministre der er mindst populære, så skal man også spørge om det. Hvis man vil vide, hvad der er mindst sexet, så skal man … yes, rigtigt … spørge om det. Men “danskernes foretrukne temaer” og “de vigtigste politikområder” havde formentlig set anderledes ud. DST Analyse nuancerer selv delvist dette indtryk i deres analyse. Og her kommer de upopulære ministre ind i billedet. Lad os antage, at de superrige danskere er boligejere. Disse valg er i høj grad subjektive, hvor velbegrundede og velargumenterede de end måtte fremstå – og leder til forskellige resultater. DST Analyse skriver, at “Formue i fast ejendom er den største komponent i husholdningernes formue”. Alle disse spørgsmål tårnede sig op. Lad mig illustrere pointen med to fiktive holdningsfordelinger, jeg har opfundet til lejligheden: Tag et godt kig på de to fordelinger. Den rummer nemlig en række spændende metodiske dilemmaer. Hvis det sker, er der problemer med den eksterne validitet. Concito taler om “danskernes foretrukne valgtema”. Ergo har vores undersøgelse nu vist, at befolkningen klart peger på flygtninge- og indvandrerpolitik som vigtigst. Det hviler på en underliggende forudsætning om, at de udvalgte personer faktisk svarer. Men i praksis er det det, der sker.. Forleden kunne man læse denne opsigtsvækkende nyhed hos den grønne tænketank Concito.

En svær, men vigtig journalistisk opgave Det er altså en forbandet god ide altid at spørge, om resultatet står alene eller kan bekræftes af andre lignende forskningsresultater, når man præsenteres for ny forskning. Det betyder, at de trækker gennemsnitsformuen gevaldigt i vejret. Dagen forinden havde Berlingske imidlertid fortalt, at flygtninge- og indvandrerpolitikken ifølge danskerne er det vigtigste politikområde for en kommende regering. Men der er større og mere interessante problemer. Forklaringen er lige så simpel, som den er god: Medianformuen er upåvirket af, at de rigeste danskere ejer langt mere end den typiske dansker. Nyhedsartiklerne om eksperimentet gav ikke svar på spørgsmålene. Der er med andre ord tale om et problem, vi møder i andre sammenhænge i nyhedsstrømmen. Ja, det giver faktisk to radikalt forskellige nyhedshistorier. Og forholde sig til metodevalgene. Hvis du skal “kunne selv”, kræver det naturligvis mere end at læse denne bog. Der kan være mange andre faktorer, som dekomponeringsmodellen ikke tager højde for. De to tal er sjældent identiske. Eller hvis Berlingske havde tilladt fem. Det kan potentielt skævvride undersøgelsens resultater. … en tilbagegang der lige akkurat er større end den statistiske usikkerhed og derfor er signifikant”. Med andre ord: Boligejere og lejere er generelt nogle lidt forskellige typer. DR’s Detektor tog fat i undersøgelserne og skrev en glimrende artikel om metodeproblemerne ved Concitos undersøgelse, men kom ikke hele vejen rundt. artikel om samme emne, så viser gentagelseseksperimenter, at overraskende mange forskningsresultater ikke lader sig reproducere. Og det gør man faktisk ofte, når man analyserer fx løn og formue. Rapporten fra Institut for Lykkeforskning gjorde heller ikke. Der er også et udmærket kapitel om meningsmålinger og spørgeskemabaserede undersøgelser, men det bliver dog mest til en indledende introduktion til de typiske validitetsproblemer. Vi vælger bare at kigge på to forskellige udsnit af disse personers politiske præferencer. Disse valg er præmisser og er forskellige for de to undersøgelser. Men man bør tjekke, om resultaterne understøttes af anden anerkendt forskning. Lad os lige kaste et nærmere blik på undersøgelsen fra DST Analyse. Det er gennemsnitsformuen til gengæld ikke. Man forestiller sig, hvordan det gibber i “leje”læseren.

Hvis der var valg i morgen - eller om tre-fire uger | Version2

. Det er bestemt ikke sikkert, at Concito gør det med intention om at manipulere resultatet. Det har jeg skrevet en klumme om på DMJX Valgcenter. Priming kan defineres som “an implicit memory effect in which exposure to a stimulus influences a response to a later stimulus”. Vi ved ikke, om nogle af dem falder fra på grund af manglende interesse for emnet. Flere medier undrede sig behørigt over de strittende budskaber. Og det var jo egentlig alt sammen relevante opklarende journalistiske spørgsmål. Mange danske journalister er eksperter i meningsmålinger og kan på et øjeblik vurdere, om en ny måling ser ”underlig” ud; om der er tale om et ekstremt resultat

Kommentarer